Oralsex i solariet

⚡ KLICKA HÄR FÖR MER INFORMATION 👈🏻👈🏻👈🏻

Oralsex i solariet
Sund mad er nær og omkring os. Vi skal bare genkende det!
Selv modstandere af den kunstige sol indrømmer - nogle gange kan det være til stor gavn! Vi fortæller dig, hvordan du vælger og bruger en garvningscreme i et solarium
Vælg sprog Select Language Afrikaans Albanian Amharic Arabic Armenian Azerbaijani Basque Bengali Bosnian Bulgarian Catalan Cebuano Chichewa Chinese (Simplified) Chinese (Traditional) Corsican Croatian Czech Danish Dutch English Esperanto Estonian Filipino Finnish French Frisian Galician Georgian German Greek Gujarati Haitian Creole Hausa Hawaiian Hebrew Hindi Hmong Hungarian Icelandic Igbo Indonesian Irish Italian Japanese Javanese Kannada Kazakh Khmer Korean Kurdish (Kurmanji) Kyrgyz Lao Latin Latvian Lithuanian Luxembourgish Macedonian Malagasy Malay Malayalam Maltese Maori Marathi Mongolian Myanmar (Burmese) Nepali Norwegian Pashto Persian Polish Portuguese Punjabi Romanian Samoan Scottish Gaelic Serbian Sesotho Shona Sindhi Sinhala Slovak Slovenian Somali Spanish Sudanese Swahili Swedish Tajik Tamil Telugu Thai Turkish Urdu Uzbek Vietnamese Welsh Xhosa Yiddish Yoruba Zulu
I februar er der mere end nogensinde mangel på vitaminer, sol og glade stunder. Og forståelsen af, at der stadig er et par måneders fugt og fugtighed forude, tunes kun stærkere ind i en moltone. Hvordan ikke bukke under for en overskyet stemning? 
Den nemmeste måde er at gå i solariet. Selv modstandere af den kunstige sol indrømmer, at det nogle gange kan være nyttigt. Og betydningsfuldt! 
Især i februar: at varme knoglerne op ved det første tegn på forkølelse, at give en let solbrun farve til bleg hud, at mætte kroppen med livsvigtigt D-vitamin, der, som du ved, kun syntetiseres under påvirkning af ultraviolet stråling . Og øge produktionen af ​​calcium og fosfor – de optages bedst med D-vitamin. 
Derudover er solariet en fantastisk måde at slippe af med blues og endda depression. Det er ingen hemmelighed, at antallet af selvmord i de nordiske lande stiger i den kolde årstid. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) forklarer dette med manglen på sollys, fordi det er dem, der producerer nydelseshormonerne – endorfiner. 
Men WHO advarer samtidig om farerne ved overdreven misbrug af solariet. Det minder dig også om behovet for at bruge solcreme.
WHO om farerne ved hyppig og stærk solskoldning:
Modet til kunstig solbrun farve og misbruget heraf er ved at blive hovedårsagen til stigningen i forekomsten af ​​hudkræft på verdensplan. 
Høj eksponering for UV-stråling kan være en væsentlig risikofaktor for udvikling af malignt melanom. 
Den væsentligste risikofaktor er et stort antal atypiske modermærker, især hos personer med lys hudtyper. 
Generelt er et solarium selve tilfældet, når "du kan, hvis du er forsigtig." Forsigtighed i dette tilfælde betyder obligatorisk brug af en korrekt udvalgt solcreme. 
For det første beskytter det huden mod de skadelige virkninger af ultraviolet stråling (en solarie er trods alt en farlig ting, og hvis du går til en procedure, så beskyt dig selv maksimalt). Cremen skal være med SPF og visse komponenter i sammensætningen ( mere om dem nedenfor ). 
For det andet indeholder sådanne produkter specielle fugtgivende tilsætningsstoffer, de hjælper med at opretholde hudens elasticitet og blødhed. 
For det tredje, takket være cremen, vil kunstig brunfarve vare længere. Denne effekt har produkter med den såkaldte "tringle"-effekt - de indeholder stoffer, der aktiverer produktionen af ​​melanin i kroppen. 
Nå, og for det fjerde, blandt alle cremer til solariet, er der en særlig gruppe, som inkluderer "bronze", de forbedrer farven på solbrunen. Så du kan få den ønskede tone, bruge mindre tid i solariet (og derfor vil du være mindre udsat for stråling). 
I dag er valget stort. For ikke at lave en fejl, når du vælger, skal du være opmærksom på følgende punkter. 
Koste . Som det er tilfældet med ethvert kosmetisk produkt, er prisen på en solcreme bestemt af tre faktorer: 
Men emballagens design er det sidste, du skal være opmærksom på. Glas- eller keramiske beholdere er de dyreste, men de påvirker ikke kvaliteten af ​​cremen, så kig ikke efter skønhed, men efter funktionalitet.
din hudtype. Tykke cremer er bedst til følsom epidermis, men produkter med en "trigle"-effekt er kontraindiceret her - de kan forårsage en allergisk reaktion. 
Til olieagtigt foretrækkes produkter i konsistensen af ​​"lotion" eller "soufflé". 
Tørre "viste" "cremer" og "creme fraiche". 
Men ejere af dehydreret hud bør overhovedet nægte at gå i solarium i et stykke tid - indtil epidermis kommer sig. 
Og glem ikke specielle produkter til individuelle følsomme områder - ansigt, décolleté, læber. I disse områder er huden den tyndeste, hvilket betyder, at den er mest modtagelig for ultraviolet stråling; for dem, køb produkter med et maksimalt indeks. 
Forsvar senere . Cremen skal påføres ikke kun før solbadning, men også efter. Det bør være et separat produkt mærket "after sun". Denne indeholder specielle fugtgivende og regenererende ingredienser, der hjælper huden med at restituere hurtigere. Og derudover kan de have bronsende partikler, der hjælper med at fikse solbrunen og endda gøre den et par toner mørkere. 
Vigtige komponenter . Det er godt, hvis specielle kosmetik til garvning i et solarium indeholder: 
For at få brunfarven til at fremstå hurtigere og gribe stærkere, skal du behandle huden med en skrubbe derhjemme for at eksfoliere det øverste (døde) lag af epidermis, og derefter påføre enhver kosmetisk olie på huden. 
I solariet påføres et tyndt lag solcreme og gnides ind i huden i en cirkulær bevægelse. 
Gnid især forsigtigt cremen i området ved albuer og knæ, det er de groveste områder af huden, og solbrunen der ligger altid stærkere og ofte ujævnt. 
Hvis du har påført cremen uden handsker, skal du vaske hænder og negle grundigt igen, så der ikke er striber tilbage på dem. 
I den første halve time efter et solarium, prøv ikke at bære lyst tøj, cremen kan "vises" på det. 
Tag en pause mellem behandlingerne i solariet i to til tre dage. Hvis din hud bliver rød efter solbrænding, skal du udskyde den næste procedure i mindst en uge. 
Fem til syv sessioner (med gode lamper) er nok til at genoplade dine batterier, "suge" i D-vitamin og få en let solbrun farve. Prøv ikke at misbruge solariet yderligere. 
Der er en række produkter, der vil forberede huden til garvning ikke værre end en creme. Som regel stimulerer de produktionen af ​​melanin og holder hudens bronzefarve i længere tid. Dette opnås på grund af indholdet af aminosyrerne tyrosin og tryptophan (stimulerer produktionen af ​​melanin i huden), beta-caroten (aktiverer kroppens naturlige forsvar), lycopen (øger hudens naturlige forsvar mod frie radikaler), selen ( forhindrer tørhed og udtørring af huden) og vitamin E. (beskytter huden mod for tidlig aldring). De fleste af disse komponenter findes i gulerødder, tomater, abrikoser, vindruer, græskar, spinat, broccoli.
Designet ved hjælp af Magasin Nyheder Byte . Drevet af WordPress .

Zen lernes Rejser i Norden
have flere Gange været paa Tale i dette Selskab og
senest af Prof., Dr. Jap. Stectistrup, der tillige har
samlet to af sine Foredrag derom til en stor og lærd
Afhandling i Selskabets Aarbøger. Det følger af sig
selv, at det nævnte Arbejde har vakt en ikke ringe
Opmærksomhed, dels fordi man kjender Forfatterens rige
Evner, og dels fordi han har ydet noget fortrinligt paa
flere andre videnskabelige Omraader; ved denne Lejlighed
har Opmærksomheden været meget større paa Grund af, at
hans Afhandling i flere Henseender er højst mærkelig. Da
jeg har en anden Opfattelse af et og andet deri end den
ærede Forfatter, være det mig tilladt at komme med et
Indlæg i Sagen.
Enhver af os véd, at en meget
fornem og rig samt ved sin Krigerdygtighed udmærket
Mand, Ridderen Nicolo Zeno fra Venezia i Aaret 1390
eller 91, altsaa paa vor store Dronning Margretes Tid,
drog af Sted til nordlige Lande med sit eget Skib, for
„at gjøre sig bekjendt med Sæder og Sprog hos
forskjellige Folk". Han strandede paa en Ø, „Frislanda"
kaldet, hvor en Høvding Zichmni tog sig af ham, og i
flere Aar blev han hos denne Høvding; han kaldte sin
Broder Antonio, der ogsaa var en ypperlig Mand, til sig,
og de levede sammen i lang Tid. Disse Brødre sendte
flere Breve om deres Rejser og Hændelser hjem til
Venezia, og Brevene henlaa da i Familiearkivet indtil,
omtr. 150 Aar efter, et senere Medlem af Familien,
Nicolo Zeno (den yngre), der i ste Led nedstammede fra
den førnævnte Antonio, samlede en Beretning efter disse
Breve.; denne Beretning, 14 Blade stor, tilligemed et
Kaart udgav Nicolo Zeno d. y. 1558 i Forening med
Forlæggeren Marcolini i Venezia. Det er ligeledes kjendt
nok, at Texten og Kaartet indeholde en hel Del Navne paa
Landstrækninger, som ikke træffes i det nordatlantiske
Hav og Ishavet, saaledes f. Ex. Estland, Neome,
Podalida, Frisland, Grislada, Icaria, Drogeo og
Estotiland. I Texten omtales tillige flere højst
mærkelige, næsten æventyrlige Ting, som man har
Vanskelighed ved at tro paa.
Mangfoldige have
skrevet om Zenirejserne. Watson nævner*) 1881 69
selvstændige Artikler eller Bøger derom, og flere
ere komne til siden, og medens der
*) Historia Vinlandiæ
antiqvæ. Haviiiæ. 1705. Fortalen.
**) Bemærkninger over de
Venetianerne Zeni tilskrevne Rejser i Norden. Nord.
Tidsskrift for Oldkyndighed. 2det Bd. 1833. S. 1.
***) Geschichte der
Entdeckungen und Schiffahrten in Norden. 1784. S. 218.

+) Dissertazione intorno
di viaggi e scoperte settentrionali di Nicolo ed Antonio
fratelli Zeni. 1808. S. 82.
*) Bibliography of the
Pre-Columbian discoveries of America. The Library
journal. Boston. Vol. VI. Xr. 8.
++) Brødrene Zenos Rejser.
Grønlands historiske Mindesmærker. 3dje Bd. 1845. S.
529.
Snes Aar have R. H. Major*},
Fr. Krarup**}, C. Irmmger***}, Nordenskiold-\} og Jap.
Steenstrup-f skrevet derom, Vidnesbyrd nok for, at Sagen
maa regnes at have stor Interesse. Dette fortjener den
ogsaa; thi den vedrører en af de største Tildragelser i
Verden, Amerikas Opdagelse, og den er derfor et
væsentligt Led i Geografiens Historie. At den er af
Vigtighed for os her i Norden, følger af sig selv; thi
vore Forfædre have jo gjort store Opdagelser i nordiske
Egne, og vi have tillige den Glæde, at disse Opdagelser,
særlig ved Finn Magnusens og Rafns Arbejder, ere dragne
frem af den Glemselens Nat, hvori de vare indhyllede, og
bragte til Alverdens Kundskab. Særlig Betydning kan
Zenisagen ogsaa have for Kartografien, et Fag, der paa
sin Vis og langt bedre end Ord alene viser os, hvor vidt
Kundskaben til Jorden efterhaanden har udviklet sig, og
som derfor er et Udtryk for en vigtig Side af Aandslivet
paa forskjellige Tider. Det er ingenlunde min Mening her
at ville gjennemgaa alt i Prof. Jap. Steenstrups
Afhandling; jeg vil derimod holde mig til et eneste
Punkt deri, men rigtignok et Hovedpunkt, der ikke alene
optager 60 af Arbejdets 160 Sider, men ogsaa maa regnes
for at være det mærkeligste og mest paafaldende deri;
han erklærer selv (S. 134), at det „er af den største
Vigtighed for Videnskabens Historie at have fuld
Sikkerhed for den rette Tydning deraf/ en Opfattelse,
der for Resten fuldstændig staar i Modstrid til hans i
Mødet fremførte Ytring, som gik ud paa, at
„Engrouelanf-Spørgsmaalet kun er et underordnet Punkt i
hans Afhandling. Han har heller ikke undladt ved given
Lejlighed at fremhæve Sagen, saaledes i en Skrivelse til
den danske Bearbejder af Rabelais, AdjunktÅ
Broberg-\-~n\ — Det Punkt, vi ville gjennemgaa, er den
ærede Forfs. Tydning af Zeniernes Text og Kaart, saa
vidt de angaa det Land, der af saa godt som alle hidtil
har været regnet for Grønland; for Nemheds Skyld ville
vi i det følgende jævnlig kalde dette Land „Grønland".

Da Fr. Krarup 1878 havde
udgivet sin Afhandling, hvori han fremsatte den Mening,
at det „Frisland", hvor i Følge Texten Nicolo Zeno d. æ.
strandede, var Nordfriesland i det vestlige
Sønderjylland, fandt Prof. Jap. Steenstrup — som han
udtrykker sig i sin Afhandling (S. 1.13) — at der hermed
var „anslaaet Strænge, som gave nye og tiltalende
Toner", og han undersøgte nu videre i den opgivne
Retning. Han kom da efterhaanden mere og mere efter, at
den hidtilværende Forvirring i Spørgsmaalet er opstaaet
derved, at man ikke har holdt Text og Kaart ude fra
hinanden, og at man i begge disse, for at bruge Forfs.
egne Udtryk, har „sammenbragte Børn", en „Allike med
laante Fjer", „fangne Fugle", en „Mosaik", et „Fællesbo"
o. s. v. Og han kom fremdeles til det nye og
overraskende Udslag, paa den ene Side, at Zenitextens
Engronelant dels vedrører Ejderstedt og dels Island, og
paa den anden Side, at Zeni Engronelant snarest er dette
samme Ejderstedt. Det er Rigtigheden heraf, vi ville
undersøge i det følgende, og i Overensstemmelse med
Forf. holde vi da, ligesom f. Ex. Bredsdorff allerede
har gjort, Text og Kaart ude fra hinanden.
Alle ere naturligvis enige
i, at denne Text er forvirret paa mange Punkter, og at
den, hvorledes man end tyder den, har en meget ulige
Oprindelse. Zeno d. y. siger da ogsaa selv, at hans
Beretning er sammenskrevet i Følge det, han har kunnet
huske mange Aar efter, at han havde læst og ødelagt
Papirerne. Der er imidlertid noget vist trohjærtigt ved
hans Fremstilling, saaledes i Slutningen, hvor han
siger, at han „ikke uden den største Smerte" mindes, at
han „som Dreng ødelagde disse Papirer", der omhandle
„Opdagelser af ukjendte Lande, udførte ved vore
Forfædres store Mod og Foretagelsesaaud". Om han nu
endogsaa, hvad der er meget rimeligt, har husket fejl
paa saa og saa mange Punkter eller har misforstaaet de
gamle Papirer paa saa og saa mange Steder, er der ingen
som helst Grund til at mene, at han er en literær
Bedrager. Det vilde tilvisse være af yderste Vigtighed,
dersom Prof. Jap. Steenstrup ved at tyde adskillige
Steder i „Engrouelant"-Texten saaledes, som om de
vedrøre Ejderstedt, kunde klare os en hel Del
*) The Voyages of the
Venetian Brothers Nicolo & Antonio Zeno to the
Northern Seas. Printed for The Hakluyt Society. 1873.

**) Zeniernes Rejse til
Norden. Geogr. Tidskr. 2det Bd. 1878. S. 145.
***) Zeno's Frislanda is
Iceland. Journal of the Royal Geograph. Society. 1879. —
Svar herpaa af R. H. Major. Sammesteds.
+) Om bröderna Zenos
resor. Studier och forskningar, föranleddaaf mina resor
i norden. Hefte 1. 1883. S. 1.
++) Zeni'ernes Rejser i
Norden. Aarbøger for nord. Oldkyndighed. 1883. Hefte 2.
S. 55. Samme Torfs. Foredrag ved Amerikanisternes
Kongres (Compte-rendu du Congrés international des
Ainericanistes, Copenhague, 1884, S. 150) er et Uddrag
af denne Afhandling. I det følgende er der stadig anført
Citater af Forf.s danske Afhandling, med Henvisning til
Sidetallet, og, for at undgaa en mulig Bebrejdelse for
„Misforstaaelse", er der anvendt megen Omhu paa, at
disse Citater ere korrekte.
+++) Mester Frants
Rabelais. 1884. S. 92.
af disse Gaader i
Beretningen og bringe os ud af Kniben, ikke at tale om,
hvis de Vidnesbyrd, han fremfører, virkelig skulde passe
paa den nordfrisiske Halvø. Lader os da se!
Der er nu for det første
Tcxtens Beskrivelse af Kajakkerne, som Indbyggerne i
„Engrouelant" bruge og som efter alles Mening er et
virkelig eskimoisk Træk. Forf. nægter nu ikke dette
sidste (S. 166); men han vil tillige have, at det ikke
skal hentyde paa Grønland , i det han, gaaende ud fra
det af „Grønlands historiske Mindesmærker (3dje Bd. S.
46i) noksom kj endte Sted hos Olaus Magnus*), siger, at
det vedrører de i Oslo Domkirke ophængte Kajakker, der
vare hjembragte 1379 under Hakon den sjett3. Underligt
vilde det dog være, om Zenierne havde set dem dér; thi
der er intet, som viser os, at de have været i selve
Norge; Oslo findes heller ikke paa Kaartet. At Oslo
Domkirke allerede
Två Systrar I Badkaret | Svensk Porr
69 | Svensk Porr
Den Magra Blondinen Och Den Tatuerade Killen | Svensk Porr