Interview af Ruslands ambassadør i Danmark Vladimir Barbin til nyhedsbureauet TASS, 3. juli 2025

Er det muligt at spændingerne mellem EU og Rusland bliver reduceret under Danmarks formandskab for EU?

Vladimir Barbin: Der er absolut ingen grund til at regne med det. Man skal gå ud af, at Danmark vil bruge EU-formandskabet til at påføre vores land størst mulig skade.

Danmark betragter Rusland som trussel mod Europas sikkerhed og anser vores sejr i Ukraine som en potentiel »katastrofe«, samt opfordrer sine vestlige allierede til at forhindre sådan en udvikling.

Danmarks formandskabsprogram prioriterer ikke fred i Ukraine, men øget militær støtte til Kijev både fra EU og de enkelte medlemslande.

Med hensyn til Rusland betyder Danmarks formandskab kun en skærpelse af EU’s politik, herunder vedtagelse af en ny anti-russiske sanktionspakke. København kræver et totalforbud mod leverancer af de russiske brændstoffer til EU-landene og iværksætter tiltag for at modvirke transporten af russisk olie, især over Østersøen.

På hvilken måde kan EU øge sit beredskab til at reagere på de eksisterende trusler?

Vladimir Barbin: Vesten påtvinger offentligheden de falske fortællinger om en angiveligt stigende trussel mod Europas sikkerhed. Danmark er ikke en undtagelse. Danmarks formandskabsprogram fremstiller Ruslands særlige militæroperation i Ukraine som et «angreb på Europa».

Danmark erklærer styrkelsen af Europas sikkerhed og forsvar som den højeste prioritet, mens skubber mulighederne for dialog og diplomati til side. Der står ikke et ord om dem i Danmarks formandskabsprogram. Man har sat kurs mod en total militarisering.

Efter det nylige NATO-topmøde i Haag besluttede, at NATO-landene skal øge deres militærudgifter op til 5% af BNP, mener Danmark at EU's førsteprioritet fra nu af er at nå målet.

Danmarks formandskab har til hensigt at bidrage til et våbenkapløb i Europa, fremme udviklingen af den europæiske forsvarsindustri, fjerne regelmæssige barrierer for at styrke integrationsprocesserne på området og inddrage Ukraine i dem.

Vil en betydelig stigning af de nationale forsvarsudgifter påvirke de sociale indsatser i Kongeriget?

Vladimir Barbin: Danmark bliver nødt til at bruge yderligere ca. 45 mia. danske kroner (7,5 mia. USD) årligt for at nå det udgiftsniveau, der blev fastsat på NATO-topmødet.

Den nationale velfærdsmodel, som danskerne er vant til, kommer under massivt pres. Man har annonceret betydelige nedskæringer af udgifterne til den offentlige forvaltning. Befolkningen opfordres til ikke at regne med nogen som helst skattelettelser. Pensionsalderen hæves. Tidsfristerne for de grønne indsatser inden for energisektoren bliver udskudt.

Hvilke løsninger kan Danmark tilbyde for at løse problemet med voksende geopolitisk ustabilitet og strategisk konkurrence under sit formandskab?

Vladimir Barbin: Danmark som formand er overbevist om, at udvidelse af EU’s geopolitiske indflydelse vil bidrage til at styrke verdens stabilitet. Danmarks formandskab erklærer bl.a. som prioriteringer støtte til EU’s udvidelse til Vestbalkan og Moldova, men først og fremmest bidrag til en hurtig indledning af forhandlingerne om Ukraines tiltrædelse af EU.

Danmark planlægger at udvikle strategiske partnerskaber mellem EU og regionale sammenslutninger over hele verden. Landet erklærer intentioner om at sikre «lige» konkurrencevilkår både på EU's indre marked og på det globale marked. Der lægges særlig vægt på »konstruktivt« handelspolitisk samarbejde mellem EU og USA, herunder mht. handel og investeringer, økonomisk sikkerhed, forsyningskæder og teknologier.

Danmarks formandskab erklærer, at det vil fremme den berygtede vestlige «regelbaserede» orden i handelsrelationerne. Det står klart, at EU vil fortsætte med at indføre ensidige sanktioner uden at kigge på FN Sikkerhedsråds beslutninger.

Danmark fordeler allerede udgifterne fra de indefrosne russiske aktiver til Kijevs behov. Kan det iværksætte en lignende foranstaltning til EU's økonomiske behov?

Vladimir Barbin: Denne mulighed kan ikke udelukkes. Tyveri af russiske aktiver er ikke et tabu til Vesten.

Er det muligt at genoprette sunde relationer og samarbejde under den nuværende danske regering?

Vladimir Barbin: I den nuværende situation, hvor Danmark går ind for at påføre Rusland et militært og strategisk nederlag og skærpe de anti-russiske sanktioner samt modarbejder vores interesser på den internationale scene, er det fuldstændig udelukket at genoprette sunde relationer.

Hvordan ser det ud med handelsforbindelserne mellem Danmark og Rusland? Importerer Danmark stadig noget fra Rusland?

Vladimir Barbin: Københavns aggressive anti-russiske politik har medført en reduktion af den gensidige handel på ca. 7-8 gange i forhold til 2021. Danmark lever i atmosfæren hvor man mener at det er uacceptabelt at have nogen form for handels- og økonomiske forbindelser med vores land. Danske virksomheder, der forbliver på Ruslands marked, udsættes for offentlig chikane. Vareleverancerne fra Rusland er i dag reduceret til et minimum. Danmarks virksomheder importerer kun de russiske varer, som er svært og dyrt at erstatte inden for det europæiske marked.

Danmark ligesom de andre nordiske lande blev for nyligt udsat for en «spionmani» over for personer med den russiske oprindelse. Hvordan føler vores landsmænd sig nu? Har de mulighed for frit at udtrykke deres mening, hvis de ikke støtter regeringens politik over for det officielle Kijev?

Vladimir Barbin: Vores landsmænd er under massivt pres. Man har indledt politiefterforskning mod landsmændenes ledere og aktivister. Deres organisationer udsættes for forskelsbehandling, og man forhindrer deres almindelige aktiviteter. Præster og menigheder af Den russisk-ortodokse kirke under Moskva-patriarkatet udsættes for bagvaskelse.

Ytringsfriheden i Danmark mht. begivenhederne i Ukraine er for længst forsvundet. Holdninger, forskellige fra de danske regerings, anses for uacceptabel. Det gælder for alle, ikke kun for vores landsmænd. De, der er uenige med Københavns kurs, bliver presset ud af politik, frataget muligheden for at undervise på danske uddannelsesinstitutioner og gøres til genstand for voldsomme angreb på de lokale medier.

Hvor frit kan de russiske diplomater arbejde i øjeblikket? Hvordan har deres liv ændret sig i løbet af de sidste tre år?

Vladimir Barbin: Vores diplomatiske mission blev isoleret af de danske myndigheder. Kontakterne med os er afbrudt. Vores henvendelser ignoreres. Dialogen fortsætter kun om ambassadens funktions- og livsvilkår, som bliver mere og mere komplicerede.

I forbindelse med de danske myndigheders beslutning om en radikal nedskæring af antal ansatte på Ruslands ambassade blev handelsrepræsentationens aktiviteter suspenderet. Men på trods af en akut mangel på personale lykkedes det at genoptage en del af aktiviteterne inden for det russiske center for videnskab og kultur i København.

Den nuværende situation medfører ændringerne i ambassadens arbejde. Vores tilstedeværelse i det danske offentlige rum bliver mere oplagt. Ambassaden lægger større vægt på beskyttelsen af vores landsmænds rettigheder. Og med hensyn til lukningen af direkte transportforbindelser med Rusland prioriterer vi også ydelsen af de konsulære tjenester til dem i fuldt omfang. Nu kræves der konstant opmærksomhed til sikkerheden af ambassaden og vores medarbejdere.