Artikel af den russiske ambassadør i Danmark V.Barbin om årsagerne til, at den danske undersøgelse af terrorangrebene på Nord Stream-gasrørledningerne mislykkedes (Politiken, 26. september 2024).

Der er gået to år, siden Nord Stream-gasrørledningerne blev sprængt. Bestillingsmændene, arrangørerne og gerningsmændene til denne forbrydelse er ikke blevet identificeret. Alligevel er den danske efterforskning indstillet.

Dens konklusioner er ikke blevet offentliggjort. De danske myndigheder sagde kun, at alle forstod, at eksplosionerne på gasrørledningerne var resultatet af forsætlig sabotage. Den fælleseuropæiske energiinfrastruktur var blevet ødelagt. Der blev forvoldt betydelig miljøskade på Østersøen.

De danske myndigheder klassificerede ikke denne forbrydelse som et terrorangreb, hvilket ville have været i overensstemmelse med den Internationale konvention til bekæmpelse af terrorbombninger, som Rusland og Danmark er parter i. Denne juridisk bindende traktat stipulerer også, at dens parter giver hinanden maksimal assistance i efterforskningen. Det lå dog ikke i Københavns planer at inddrage Rusland, som er den mest berørte part.

Den russiske anklagemyndigheds anmodninger om retshjælp blev afvist. Situationen ændrede sig ikke, selv efter at Danmark havde erkendt, at man ikke kunne gennemføre sin nationale efterforskning effektivt.

Der er skabt en farlig præcedens for fragmenteringen af den internationale indsats for at bekæmpe kriminalitet og terrorisme. Opdelingen af lande i dit eget og anders i kampen mod et fælles onde svækker den internationale sikkerhed, herunder Danmarks sikkerhed. Rusland vil søge at få en forklaring fra Danmark på, hvorfor landet ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til de Internationale konventioner til bekæmpelse af terrorbombninger fra 1997 og den Internationale konvention til bekæmpelse af finansiering af terrorisme fra 1999.

Danmarks afvisning af at gennemføre en uafhængig international efterforskning i FN-regi bidrog også til, at efterforskningen mislykkedes. København insisterede på behovet for at stole på den danske efterforskning og bad om tid til at færdiggøre den. Medlemslandene i FN's Sikkerhedsråd gav sit samtykke.

I dag kan man beklage det. Den tid, Danmark fik, var spildt. Tilliden har ikke været berettiget. Danmark har ikke formået at sikre, at retfærdigheden sejrer. Dets grundlæggende princip - straffens uundgåelighed - er blevet krænket. Straffrihed for undermineringen af Nord Stream-rørledningerne øger nu risikoen for sikkerheden af anden kritisk infrastruktur.

Alle forbrydelser bliver opklaret, hvis der er politisk vilje til at finde frem til sandheden uden at kigge på andre lande. Det tog kun et par uger for den finske efterforskning at identificere den hovedmistænkte i skaden i oktober 2023 på Baltic connector-gasrørledningen, der løber under Den Finske Bugt mellem Estland og Finland.

I Danmark var det andre overvejelser, der dominerede. Rigsadvokaten gik ud fra, at opfyldelsen af Ruslands anmodninger om retshjælp kunne bringe den danske stats sikkerhed i fare. Den russiske side var dog ikke i stand til at få en forklaring på denne logik.

Den danske side etablerede et hidtil uset regime af hemmeligholdelse omkring efterforskningen. Det bidrog ikke til at identificere forbrydere, men hemmeligholdelsen af efterforskningen blev sikret på upåklagelig vis.

Rigsadvokatens holdning og den danske efterforskning som helhed blev dannet i en meget specifik politisk kontekst. I februar 2022 lovede USA's præsident Biden offentligt at sætte en stopper for Nord Stream-projektet. Fra dansk side blev der ikke udtrykt nogen fordømmelse af de amerikanske planer. Tværtimod blev det fastslået, at der i sikkerhedsspørgsmål ikke bør være nogen hindring mellem Danmark og USA, ikke engang et ark papir.

Det er næppe tilfældigt, at undersøgelsens uafklarethed hverken gav anledning til spørgsmål eller kritik fra det danske politiske establishment. Det ser ud til, at alle i Danmark er tilfredse med dette resultat, og at de ønsker at glemme bombeangrebet på gasledningen så hurtigt som muligt. Tilliden til Danmarks ønske at finde ud af, hvad der skete, er gået helt tabt.

Kun Tyskland og Rusland fortsætter efterforskningen. Tyske efterforskere har fundet et ukrainsk spor i denne kriminalsag. Mistænkte i udførelsen af dette terrorangreb er dukket op. Der vides intet om reaktionen fra København. Den danske efterforskning er ikke blevet genåbnet. De danske myndigheder sandsynlisvis frygter alvorligt, at der kan komme ubekvemme fakta og beviser frem i løbet af den, hvilket ville kompromittere både den euro-atlantiske solidaritet og opfordringer til yderligere våbenleverancer til Kiev-regimet.